Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom.

Team Apex

Sponsorat

Team Apex // Freefly

Team Apex - GoPro Motorsport

 

Team Apex er et dansk freefly hold, som p.t. er Danmarks ældste(ikke af alder J), men måske rettere sagt, længst eksisterende freefly hold. Freefly er en disciplin inden for faldskærmssporten hvor man bevæger sig i et 3D mønster relativt i forhold til hinanden. Et freeflyhold består af 2 perfomere og en videomand. Det er udelukkende videomandens optagelser der fungerer som bedømmelsesgrundlag for dommere. Holdet består nu udelukkende af medlemmer af Aversi faldskærmsklub, nemlig Bjarke G. Nielsen, Thomas Vince og Tom Jørgensen. Tilsammen har Team Apex mere end 7000 spring og 35 år erfaring.

Alle medlemmerne, er instruktører på flere niveauer, og underviser førstegangsspringere, i fritfaldsuddannelsen (AFF), freefly, tandem og kommende videospringere – så hvis du gerne vil prøve denne sportsgren, skal du være velkomne til at tage kontakt til dem, via deres hjemmeside www.teamapex.dk

Team Apex har deltaget i samtlige konkurrencer afholdt i DK siden 2006, og resultaterne taler deres eget sprog, Unionsmesterskabet 06 (sølvmedalje), 07 (sølvmedalje), 08 (guldmedalje) og i 2009 Danmarksmesterskab (Sølvmedalje).

Team Apex - GoPro Motorsport

  Team Apex er som hold konstant på sponsorjagt - folk/virksomheder udefra, der gerne vil hjælpe med at opnå teamets mål og resultater, samt udbrede vores passion for sporten, især indenfor freefly. Vores primære mål for 2010 er at opnå en placering blandt top 3 ved det danske mesterskab i freefly. Hvis midlerne rækker til tilstrækkelig træning, vil vi overveje at stille op til de nordiske mesterskaber. Vores ambition er på sigt at repræsenterer Danmark som landshold, ved en eller flere kommende internationale konkurrencer, enten Europa cup eller world cup.

Vi, hos ActionVideo, håber på at det nye GoPro udstyr, vil hjælpe teamet både i træningsøjemed, til konkurrencer og at det vil føre til en masse fede videoer, så vi kan få et godt indblik i ekstremsporten Freefly!